Probiotika kommer fra græsk og betyder "for livet". Betegnelsen dækker over en række mikroorganismer, som primært består af mælkesyre- og bifido-bakterier.
De tillægges sundhedsfremmende egenskaber, fordi de ved deres tilstedeværelse anses for at have en gavnlig indflydelse på den mikrobielle flora, det såkaldte mikrobiom, og dermed på sammensætningen af biofilmen. Det sker gennem et samspil med immunsystemet.
Immunsystemet stimulerer ofte via enten mundhulen eller tarmkanalen, hvor der er flest bakterier til stede. Selve formålet med en probiotika er at styrke biofilmen i mundhulen, eller alternativt at beskytte tandoverflader og slimhinder i mundhulen.
Der er vigtige egenskaber, som skal være til stede for et mundhule-probiotikum.
For at kunne gøre det, er de allervigtigste egenskaber for en probiotikastamme:
- At de valgte stammer kan overleve i mundhulen.
- At de valgte stammer kan fæstne sig på alle mundhulens forskellige overflader.
Dernæst skal de valgte stammer kunne danne biofilm samt indgå i en biofilm. Bakteriestammerne er nemlig ikke isoleret – bortset fra i laboratorier! Bakterier lever frit i en kompleks struktur kaldet biofilm.
Til gengæld er der egenskaber, som vi ikke ønsker at potentielle probiotiske stammer skal have, de må ikke producere syre og de må ikke producere VSC (volatile svovlforbindelser).
Overordnet set, må de valgte stammer heller ikke indeholde gener for antibiotikaresistens. Det er ikke egenskaber, man ønsker at sprede mere end højst nødvendigt.
Probiotika konkurrerer med de skadelige bakterier om plads i biofilm og de tilgængelige næringsstoffer. De skubber simpelthen de skadelige bakterier ud og spiser deres mad.
Dernæst afgiver probiotika lokale antibakterielle stoffer. Årsagen til det, er at, det er en del af de forskellige bakterier, som har konkurreret gennem hundredvis af millioner år. Nogle af bakterierne har simpelthen udviklet mekanismer til at opnå fordele i forhold til andre bakterier.
Når vi taler om de lokale virkninger, så er det vigtigt, at det er probiotika, som naturligt lever i de lokale omgivelser, om det så er hud, mundhule, tarm, vagina og så videre.
Dernæst må man se på de mere specifikke detaljer. Hvis man for eksempel skal anvende et probiotikum til at forebygge karies, så skal bakterierne kunne fæstne sig på tandoverfladen, men ikke nok med det, de må heller ikke danne syre, for det er jo netop det, man får huller i tænderne af. Probiotika bakterierne skal derudover nemt kunne overleve påvirkningen fra kemikalier i tandpasta, skyllevæsker og andre kemikalier, der benyttes i mundhulen.
I den videnskabelige litteratur er det underligt nok ikke behandlet, hvorvidt det er en fordel, at probiotika er af human oprindelse – dvs. om de oprindeligt er udvundet fra mennesker. Alternativt om de for eksempel stammer fra høns, mus eller andre dyr.
Efter vores opfattelse er det logisk, at den naturlige udviklingsproces gennem millioner af år, har udvalgt, hvilke bakterier, der er bedst egnet til at overleve i og på mennesket.
Af den grund burde probiotika af menneskelig oprindelse være at foretrække, fordi de simpelthen har bedre overlevelseschancer.
Denne betragtning gælder udelukkende for de lokale virkninger, hvor man ønsker, at de valgte bakterier skal kolonisere det specifikke område så længe som muligt.
Der hersker tilsyneladende den misforståelse, at der i probiotika er kunstige bakterier versus naturlige bakterier i fermenterede fødevarer.
Lad os først slå fast, at de bakterier, der er i probiotiske mundplejeprodukter og kosttilskud er naturlige bakterier.
Med ”kunstige” bakterier skal forstås GMO-bakterier, altså genmodificerede bakterier.
Bakterier, der indgår i fermenterede fødevarer er ikke mere ”naturlige” end dem der indgår i kosttilskud. Eller om man vil, de er alle lige naturlige. Det faktum, at de er naturlige, betyder ikke nødvendigvis, at de kan bosætte sig i vores krop, hvis man indtager dem som enten kosttilskud eller via føden. Det er bakteriernes egenskaber, der afgør om de kan kolonisere sig i kroppen.
Man kan anvende probiotika til alle patienter, der er ingen bivirkninger eller kontraindikationer.
Patienter der har en ubalance i bakteriesammensætningen i mundhulens biofilm har glæde af probiotika til mundhulen.
Det ses hos patienter med systemiske kroniske sygdomme og visse typer farmaceutiske behandlinger.
Det er faktorer, der påvirker sundhedstilstanden i mundhulen og kan forårsage øget risiko for karies, parodontalsygdomme samt risiko for svampeinfektioner.
Mælkesyrebakterierne i ProlacSan®, Lactobacillus brevis og plantarum, er bakteriestammer, der er specielt valgt og testet til brug i mundhulen. De er oprindeligt fundet i mundhulen hos børn med en virkelig god mundstatus på trods af, at de lever i områder af verden uden forebyggende tandbehandling.
ProlacSan® styrker biofilmen i mundhulen og kan gavne patienter med mundhuleproblemer, der er forårsaget af en af følgende lidelser:
- Diabetes
- Parodontitis
- Halitose
- Aphter
- Xerostomi
Medicinske behandlinger kan ligeledes forrykke bakteriebalancen i mundhulen. Det ses hos patienter, der tager astmamedicin, antibiotika og for de patienter, som er i kemobehandling. I de tilfælde vil ProlacSan® bidrage til at bevare en sund mundhule i den rette bakteriebalance.