En usund biofilm i mundhulen er årsag til stort set alle mundhuleproblemer og er den primære årsag til
Biofilm helt generelt er et kollektiv af mikroorganismer, der lever sammen lagvist og er bundet sammen med proteiner og kulhydrater, der fungerer som bindemiddel. Denne struktur er ikke stationær, men forandrer sig hele tiden. Mikroorganismerne samarbejder og kan hjælpe og understøtte hinanden.
Biofilmen i mundhulen består af bakterier (samt svampe og virus), der bindes sammen med proteiner og kulhydrater fra spyt og væske, der filtreres ud af blodbanen. Det sidste er vigtigt, for det betyder, at for eksempel hormoner, sukker og medicin, der er i blodbanen, kan påvirke biofilmen. I mundhulen er de fleste bakterier bundet op i biofilmen, hvor de er bedre beskyttet mod udefra kommende faktorer. I visse tilfælde kan bakterierne gå over i blodbanen og cirkulere rundt i kroppen som enkeltorganismer, det er de såkaldte planktoniske bakterier.
Uanset hvad vi gør, så har vi altid en biofilm i mundhulen, ligesom vi har det i resten af mave-tarmkanalen, ja på alle slimhinder og fugtige overflader, i vagina, lyske og armhuler og i nogen grad i hårbunden. Vi har brug for biofilmen, for den er beskyttende, men det er vigtigt, at den har den rette sammensætning af mikroorganismer og det kan vi selv være med til at påvirke. Løsningen er ikke bare at dræbe bakterier. Det kan man gøre i en indledende behandlingsfase hos tandlægen, men det bør ikke videreføres hjemme.
Det er meget vigtigt at forstå, at prøver man på at udrydde bakterierne i mundhulen med et konstant indtag af kemikalier for eksempel mundskyllevæsker, vil man ende med en meget smertefuld tilstand kaldet mukositis, som skyldes overvækst af svampe. Så bakterierne skal vi ikke af med, vi skal "bare" skabe et sundt miljø, der danner grundlag for en sund biofilm bestående af gavnlige bakterier.
Der kommer hele tiden nye studier, der viser, hvor vigtig biofilmen i mundhulen er for ikke bare vores tandsundhed, men for hele vores helbred. Sygdomme som Alzheimer, hjerte-karsygdomme, leddegigt og mange andre alvorlige sygdomme viser sig at være udløst af en usund biofilm i mundhulen.
Lyder det for fantastisk? Vi har ca. 9 meter tarm, fuld af bakterier, så det kan være svært at forestille sig, at mundhulen kan betyde så meget. En ting er helt sikker og det er, at man kan IKKE kan undervurdere betydningen af biofilmen i tarmen for stort set alle kroniske sygdomme er forårsaget af bakterieubalance i tarmen. MEN, alle bakterier, der findes i tarmen, er kommet via mundhulen. Tarmen indeholder op til 1,500 forskellige bakterier, men er altså 9 m lang, mundhulen kan have op til 700 forskellige bakterier, og er kun 25 cm, så biodiversiteten, eller konkurrencen om man vil, er mange gange større.
En afgørende faktor i mundhulen er, at tænderne er vores eneste blivende struktur omgivet af slimhinde gennem hele vores voksne liv. Cellerne på slimhinderne afstødes hele tiden - ja dagligt, så der er grænser for, hvad der kan opbygges af biofilmlag på dem.
Tænderne derimod er blivende, så det kan give et problem. Hvis vi havde fulgt samme udviklingslogik, som krokodiller, som hele tiden får nye tænder, ville vi som samfund spare 750 milliarder kr. om året i EU på tandbehandling. Men vi har altså kun et blivende sæt tænder efter mælketænderne.
Grænsefladen mellem tænder og slimhinde er et perfekt problemområde. Da tænderne er fæstnet i knoglen og slimhinden ligger, som en "silikoneforing" op ad tænderne, vil grænsefladen, som er tandkødslommerne, de er normalt et par millimeter dybe, være et sted, hvor bakterier trives. Hvis der kommer de forkerte bakterier til, opstår der inflammation (betændelse), det er det vi kalder gingivitis (tandkødsbetændelse), som 85% af alle voksne kender til. Den opståede inflammation nedbryder vævet omkring, så tandkødslommerne bliver dybere og dybere, og tiltrækker mere aggressive bakterier, som er de såkaldte anaerobe bakterier, som kun lever, hvor der ikke er ilt til stede (eller meget lidt ilt).
Oven i dette kommer der fra bunden af tandkødslommerne en konstant udsivning af det, vi kalder GCF væske (gingival-crevicular-fluid), som er et udtræk fra plasma i blodkarrene. Det indeholder næringsstoffer til bakterierne og i nogle tilfælde hormoner, der kan stimulere bakteriernes vækst. Nogle bakterier er meget stimuleret af østrogen og man ser derfor også en sammenhæng mellem menstruationscyklus, graviditet og gingivitis.
Den klinisk videnskabelige dokumenterede fremgangsmåde til bedst mulig kontrol af mundhulens biofilm består af 4 trin:
1) Mekanisk rensning af tand-og tandrodsoverflader. Det ændrer ikke bakteriesammensætningen som sådan, men gør det sværere for bakterierne at opbygge en tyk biofilm.
2) Fjernelse af så mange bakterier som muligt i tandkødslommerne. Det gør tandlægen eller tandplejeren mest effektivt og mest skånsomt for patienten med lysaktiveret desinfektion, der er et kraftigt lys, som aktiverer et bakteriedræbende stof. Det har effekt lokalt, hvor tandlægen behandler og påvirker, i modsætning til antibiotika, ikke bakteriefloraen systemisk.
3) Der kommer med det samme bakterier tilbage, og dem skal vi kontrollere. Tandlægen eller tandplejeren vil derfor tilføre naturlige mundhulebakterier, et såkaldt probiotikum ProlacSan®, til dine tandkødslommer.
4) De samme bakteriestammer skal patienten tage som sugetablet en gang om dagen efter tandbørstning. Derefter skal patienten gå til de sædvanlige opfølgende kontrolbesøg hos tandlægen.
Mikrobiomet er den samlede mængde fremmed DNA/RNA i vores krop, defineret ved at være det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler en organismes indre og ydre rum.
Probiotika kommer fra græsk og betyder "for livet". Betegnelsen dækker over en række mikroorganismer, som primært består af mælkesyre- og bifido-bakterier.
LAD også kaldet PDT til antimikrobiel fotodynamisk terapi. Der er tale om en kombinationsbehandling med en substans, der kan absorbere energi fra en bestemt bølgelængde lys, og derved frigøre denne energi som reaktive iltforbindelser.
Der er god dokumentation for sammenhængen imellem parodontitis og flere systemiske sygdomme som diabetes, arteriosklerose, inflammatoriske mave-tarmsygdomme, rheumatoid artritis og Alzheimer.