Da lægerne Jimmie Kert og Lisbeth Rose oprindeligt startede virksomheden i 1993, havde de allerede fokus på laserbehandling og de muligheder, der lå indenfor dette nye spændende felt.
Det var et emne, som de havde arbejdet med siden 1986 og som de har skrevet flere bøger om. De beskrev erfaringerne med behandling af inflammatoriske tilstande og smertekontrol. Siden har virksomheden udviklet sit arbejde med lyset og benyttelsen af det til bakteriekontrol og herunder biofilmkontrol i mundhulen.
Der er tale om et behandlingskoncept med LAD (lysaktiveret desinfektion), et spændende felt, hvor lys benyttes sammen med en fotoinitiator til at eliminere mikroorganismer.
Som en naturlig forlængelse af arbejdet med LAD, der benyttes til bakteriekontrol blev et probiotika ProlacSan® tilføjet til produktsortimentet. ProlacSan® er et probiotika, som styrker biofilmen i mundhulen og derved hjælper patienten med at opnå en forbedret bakteriebalance.
Arbejdet med bakteriekontrol er opstået som en naturlig følge af arbejdet med lys igennem mange år og interessen for nye behandlingsmetoder og alternativer til de traditionelle metoder.
Et meget væsentligt område som bakteriebalance har derfor fyldt meget i de senere år og udmøntede sig også i udgivelse af en bog om dette fascinerende emne.
Udover de produkter, som udsprang sig af en dyb interesse og et stort engagement i en livsforbedrende og forebyggende behandlingsform har de to læger udviklet et enkelt og effektivt rodfyldningssystem, der benyttes over hele verden. Igen var formålet at bevare patienternes naturlige tænder og forbedre mundhulens biofilm.
Bogudgivelser
- Laserterapi udgivet 1986
- Klinisk Laserbehandling (Low Level Laser Therapy) udgivet 1989
- Clinical Laser Therapy (Low Level Laser Therapy) udgivet 1989
- Sund med dine gode bakterier udgivet 2016.
- Being Healthy with Your Own Good Bacteria E.bog udgivet 2018.
CMS Dental A/S fejrer 25-års jubilæum i 2024
CMS Dental fejrer i år 25-års jubilæum som en af Danmarks førende leverandører af medicin og medicinsk udstyr til tandklinikker.
Grundlagt af to sundhedspassionerede læger, har virksomheden gennem et kvart århundrede været dedikeret til at levere høj kvalitet og pålidelighed til danske tandlæger. CMS Dental startede med at sælge og distribuere lokalbedøvelser til tandklinikker i hele Danmark, men har sidenhen udvidet deres produktsortiment og produktion til at omfatte medicinsk udstyr til tandlæger i hele verden.
Med en fabrik beliggende i Glyngøre i Jylland, er CMS Dental en stolt dansk producent, der har formået at opbygge en betydelig eksportforretning. Virksomheden er kendt for sin innovative tilgang til produktudvikling og nye bæredygtige behandlingsmetoder. CMS Dental har formået at opbygge et stærkt globalt netværk af kunder og partnere. Gennem årene har CMS Dental også arrangeret mange kursusrejser for tandlæger og samarbejdspartnere til forskellige udenlandske producenter, hvor de har delt deres viden og erfaring inden for områderne tandlægeudstyr og medicin til tandlæger. CMS Dental fortsætter med at levere innovative løsninger og nye bæredygtige behandlingsmetoder i bedste kvalitet.
Vi ser frem til at servicere og levere højkvalitetsprodukter til CMS Dentals kunder de næste mange år.