CMS Dental er en virksomhed, der målrettet arbejder med at etablere sig som førende international udbyder af specialprodukter og behandlingskoncepter til modulering af biofilmen og dermed til forebyggelse af infektionstilstande i mundhulen. Det er specielt indenfor specialerne endodonti og parodontologi, at virksomheden markerer sig med unikke løsninger til forebyggelse og bakteriekontrol.
Virksomheden udvikler og markedsfører produkter, der hjælper mennesker med at opnå en sund mundhule og derved bevare sine naturlige tænder. Det gør vi ved at forebygge og forbedre prognosen for patienter med sygdomstilstanden parodontitis samt væsentligt reducere risikoen for infektioner efter udført rodbehandling.
Indenfor specialet endodonti har virksomheden udviklet to forskellige rodfyldningssystemer, baseret på en plastik-kerne omgivet af naturligt guttapercha. Systemer, der er nemme og sikre at benytte og som giver tætte rodfyldninger.
Infektioner med bestemte typer patogene bakterier, som P.gingivalis, i mundhulen er tæt forbundet med udvikling af systemiske kroniske sygdomme som hjerte-karsygdomme, Alzheimers, mundhule- og luftrørscancer, bugspytkirtel-cancer og leddegigt.
En afgørende faktor for at forebygge mundhule-infektioner og -inflammationer er at opnå en sund biofilm i mundhulen.
Da lægerne Jimmie Kert og Lisbeth Rose oprindeligt startede virksomheden i 1993, havde de allerede fokus på laserbehandling og de muligheder, der lå indenfor dette nye spændende felt.
Metoden blev benyttet til behandling af inflammatoriske tilstande og smertekontrol.
Siden har virksomheden udviklet sit arbejde med LAD til bakteriekontrol.
LAD (lysaktiveret desinfektion) er en behandlingsmetode, hvor lys benyttes sammen med en fotoinitiator til at eliminere mikroorganismer.
Den 15. – 18.juni 2022 i Bella Center København.
CMS Dental A/S har ikke nogle ledige stillinger, men du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
CMS Dental A/S er certificeret i overensstemmelse med ISO 13485:2016 og §39 godkendt GMP autorisation. Virksomhedens produkter er CE-mærkede.
Elmevej 8, Glyngøre
7870 Roslev
Danmark
Tlf: +45 32 57 30 00
Email:info@cmsdental.dk